Spilprisen bliver digital

Spilprisen bliver digital

Spilprisen bliver digital

Se med når prisuddelingen streames på Twitch og Facebook onsdag den 22. april kl. 20.00.  

 

"Grundet COVID-19 kan vi ikke afholde Spilprisen, som vi plejer med hele spilbranchen samlet i festlige omgivelser, men når det er sagt, så glæder vi os over, at det er muligt at afholde Spilprisen virtuelt. Og vi er ikke alene om valget. De internationale spilpriser som GDC Awards og BAFTA gør det samme", siger Festivaldirektør, Mette Sig

 

Der er stor opbakning fra Spilprisens Executive udvalg til at afholde Spilprisen digitalt - for dem er det vigtigt, at få fejret alle de danske spilproduktioner. 

 

"I spilindustrien arbejder vi til dagligt med at udvikle digitalt indhold og online universer, så det er helt naturligt at flytte Spilprisen til en online fest. Alle de nye fantastiske spilproduktioner skal fejres," siger Tim Garbos, Creative Director hos Triband og medlem af Spilprisens Executive udvalg

 

”Jeg er sikker på, at det bliver et brag af en begivenhed,” siger Kirstine Askholm, Associate Producer hos Playdead og medlem af Spilprisens Executive udvalg.

 

Selvom Spilprisen normalvis har billetgebyrer, så kommer det i år ikke til at koste noget at se med, når Spilprisen 2020 løber af stablen.

 

”Grundet den nye øvelse med at afvikle prisuddelingen digitalt, synes vi ikke, at det skal koste noget at se med. Og fordi Spilprisens sponsorer holder fast og bakker op, er det økonomisk muligt. Så en stor tak til dem! Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at være med hjemmefra, når vi fejrer spilbranchen i april,” siger Mette Sig.

 

Spilprisen kan streames den 22. april kl. 20.00 på Twitch og Facebook.

 

Spilprisen støttes af Sybo Games, Playdead, Funday Factory, Unity, Dansk Erhverv, Nordisk Film Games Mood Visuals og Upright Music.

Sponsorer

Mood
Dansk Erhverv
Unity
Nordisk film
Upright Music
SYBO
Funday Factory
Playdead